Jeg har de seneste dage, set en del billed- og videomateriale fra Gaza. Indrømmet, det er det tætteste jeg kommer på at tænke … slagteri af mennesker.

… skriver man, som jeg gør i ovenstående, så vil nogle mennesker anføre, at jeg udtrykker holdninger, der kan tolkes som antisemitisme, for som nogle mennesker også udtrykker, – herunder også vores Statsminister Mette Frederiksen, – “Israel har ret til at forsvare sig mod terrorisme, når Hamas dræber 1200 civile mennesker”.

Umiddelbart svært at afvise, at man må forsvare sig mod angreb mod sin person, men alligevel ikke, for jeg husker straffesager, som jeg har fulgt ved Københavns Byret, – … og hvis en person angribes og derfor forsvarer sig, men forsætter med at forsvare sig – selvom angriberen eller angriberne – ikke længere udgør en fare, så vender situationen juridisk, for nu er, den angrebede person – ikke længere forsvarende sig, men derimod udøvende vold mod mennesker, der er passiviseret. Og, så kan personen, der forsvarer sig, ikke længere siges at varetage sin sikkerhed, fordi han / hun , kan jo vælge – at gå væk fra situationen, – og forsætter voldsudøvelsen alligevel, så personen, der tidligere forsvarede sig, overgår nu til at være voldsudøver.

Måske en lidt usædvanlig oplysning og betragtning, men ikke desto mindre, fint i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i Krigens Love.

… Hamas dræber 1200 civile mennesker.

… Israel, de dræber langt flere, – … og danner de mange dræbte mennesker grundlag for, at Israel fjerner Hamas og fremtidige trusler. Ikke på mindste vis, – faktisk tværtimod.

Hamas er langt mere end en terrororganisation, det er også en folkebevægelse, der ønsker hele deres oprindelige land tilbage, fra tiden – før Israel blev en del af deres landeområde, efter 1948.

Det kan man være tilhænger af, eller ej, men upåagtet af ens holdningsmæssige ståsted som Palæstinenser, så bliver disse ønsker om genskabelse af det oprindelige Palæstina, – et sådant ønske, bliver ikke fjernet, ved – at Israel bomber bygninger og civilbefolkning i småstykker.

─────

Alt for ofte iagttager jeg en stigende grad af accept, af våben og vold, som dialog- og løsningsværktøj.

Jeg bemærker det imellem Rusland og Ukraine, selvom begge lande, har gode argumenter for at føle sig provokeret af hinandens optræden. Og, alligevel forsøges ikke en forhandlingsløsning, men derimod sendes penge og flere våben, mens unge mænd fra begge lande – dræbes eller invalideres, og deres pårørende invalideres mentalt.

… bestemt ikke en god måde, at skabe grundlag for gode fremtidige relationer, til sit- eller sine nabolande.

Nu ser vi en lignende situation mellem Israel og Palæstina, og enhver erfaren analytiker, med kendskabet til det kludetæppe af konflikter, der gemmer sig omkring Israel, kan forudsige, at trods Israel meget vel vinder krigen, så taber de slaget. De vil nemlig fremover, være alt andet end vellidte i de arabiske / mellemøstlige nabolande. Så, Israel, vil stå på terrorlisten hos mange modstandere af Israel. Og, det er bestemt ikke et grundlag, for fred og positivt udviklende relationer til sine nabolande. Det er derimod, det klassiske grundlag, for en mangeårig kold-krigs-situation.

─────

Springer jeg lidt videre i mine iagttagelser, af livets tilstand, der omgiver os, og de refleksioner det giver anledning til,- så ser jeg en generel manglende respekt for menneskeliv, – og generelt manglende respekt for liv – i alle sine former.

Ser man på livet, som slagtesvin har i dansk landbrug, så er der flere internationale forskere, med fokus på dyrevelfærd, der udtaler, – “der kommer en dag, hvor vi vil se, på måden vi behandler dyr i landbruget, på samme måde, som vi behandlede mennesker i koncentrationslejrene. Vi vil være skamfulde og flove”.

Meget vel, – udtalelser fra forskere, mange mennesker finder provokerende, men er det nu helt forkert, hvad flere forskere udtaler?

Hvis man eksempelvis er villig til at anerkende, at dyr og herunder også kødkvæg, har et følelsesliv, der ikke ligger så langt fra os mennesker, så er det måske ikke utænkeligt, at en ko, der netop har født en kalv, og ikke mange timer efter, ser sin kalv blive fjernet og forsvinde for evigt, der må denne ko, føle en voldsom smerte og afmagt, men alligevel vedbliver vi med denne praksis. Er det virkelig nødvendigt, det synes jeg, at man med rimelighed kan stille spørgsmål ved, på linje med de mange civile, der nu dræbes i Gaza. Er det virkelig nødvendigt?

─────

Når jeg af og til ser fjernsyn eller streamer serier, så er der utrolig mange film, der underholder med vold og drab. Faktisk i et sådant omfang, døgnets 24 timer, – … at det utænkelige – at tage et liv, – er blevet en normalitet. En handling, der ligger alt for nær – i mange menneskers tankesæt og afledte accept. Upåagtet af, om de selv foretager en voldshandling eller et drab.

… En mental accept af vold og mord, er reelt en medvirken til vold og mord forsætter. Også ude i vores egen hverdag.

Det er min oplevelse, at alt for mange mennesker, igennem massemediers underholdning med vold og drab, samt let tilgængelige krigsspil på computere, – … det har betydet, at mange mennesker, har fået flyttet deres grænser for respekt for liv – i alle sine former, til et yderliggående punkt – hvor liv ikke længere, skal behandles med respekt og omsorg, men blot ses, som en offeromkostning – for sit eget livs velbefindende.

… egentlig en ret så psykopatisk tilgang til liv.

─────

Nedenstående video, viser en ko’s reaktion, når den møder omsorg og respekt for sit liv og sine livsværdier. Nemlig en stor hengivenhed.

… Vi er undervejs med at aflive hengivenhed mellem mennesker, og hengivenhed mellem mennesker og dyr, – med vores egen selvcentrerede og livsoptimerende adfærd!

Det skaber bestemt ufred mellem mange mennesker. Og set i forhold til vores natur og jordklode, så reagerer den også voldsomt, over for vores manglende respekt for liv og dermed også biodiversitet.

Det er min opfordring, – at vi i langt højere grad fokuserer på respekt for liv, i alle sine former, og derfor også afviser – at lade os eksponere for underholdning, der giver os et forarmet og fattigt forhold til menneskeliv, dyreliv og reelt også jordkloden vi beboer.

… Vi ender med at tabe denne kamp mod livet, fordi vi selv bliver ofre, for denne ligegyldighed over for vores- og andres liv!

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com