… Opsigelse og ophævelse af lejemål, koblet direkte til krav om censur!
Boligselskabet AAB’s holdning, – hvis du skriver eller udtaler dig kritisk om os, så mister du din lejlighed hos os!
Derfor også en vigtig pressemeddelse til … Dansk Journalistforbund, Folketingets Politikere og Institut for Menneskerettigheder, samt repræsentanter for organisationer, der arbejder med borgerrettigheder og FN’s konventionssikre menneskerettigheder i Danmark!
Som chefredaktør for det uafhængige netmedie ThePeoplePress.com, er undertegnede – Marcus Vigilius Brendstrup – blevet stævnet af boligselskabet AAB og risikerer nu at blive udsat fra min private lejebolig. Men sagen handler om mere end blot lejeret – den handler om Pres Mod Pressefriheden.
I ugerne op til stævningen mod undertegnede, fremsatte AAB et udenretsligt forligsforslag:
… Hvis jeg som chefredaktør: A) fjernede en satirisk aprilsnar-artikel fra netmediet ThePeoplePress.com, omhandlende Boligselskabet, der var publiceret 1. april 2024, – og ligeledes B)… skriftligt forpligtede mig til fremover, ikke at udtale mig kritisk om boligselskabet AAB og dets medarbejdere – hverken skriftligt eller mundtligt … og hverken privat eller arbejdsmæssigt, – … så ville boligselskabet AAB til gengæld annullere både opsigelsen og ophævelsen af mit lejemål, hos boligselskabet AAB.
Det var således ikke et forligsforslag, som undertegnende modtog fra AAB. Det var et ultimatum om tavshed, hvor jeg blev tilbudt at beholde min bolig – mod at jeg fjernede journalistisk indhold og frasagde mig min ytringsfrihed, som både borger og chefredaktør!
Undersøgende journalistik er udfordret af magtfulde aktører!
Igennem en længere periode, har undertegnede, som undersøgende journalist, bistået af andre undersøgende journalister, afdækket flere kritiske forhold hos AAB.
… Det er meget kritiske oplysninger om Boligselskabet AAB, som ThePeoplepress.com har fundet frem til hos boligselskabet.
… Af de ‘mindre alvorlige’ oplysninger, så kan man eksempelvis ud fra Boligselskabet AAB’s synspunkt, fint være en del af: A) organiseret kriminelle bander, B) organiseret kriminalitet samt afledt handel med hash og andre euforiserende stoffer, eller C) Være dømt for økonomisk svindel. Og trods disse aktiviteter i ens privatliv, så kan man hos AAB, helt uden problemer, alligevel blive bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem eller kasser i en af AAB’s afdelingsbestyrelser, med ansvar for økonomi og beboernes trivsel i en stort ejendomskompleks. Det ser AAB ingen problemer i, såfremt en kriminel beboer, blot er indvalgt på demokratisk vis, af de andre beboere.
AAB’s holdning står i skærende kontrast til vores regerings Ghetto-lovgivning, hvor man netop søger at undgå kriminel udvikling i særlige boligområder, – herunder også i store ejendomskomplekser!
Et unikt udenretsligt forligforslag, er modtaget fra Boligselskabet AAB
Så igen med opmærksomhed på Boligselskabet AABs tilbudte forligsforslag, til undertegnede chefredaktør, hvor jeg skulle: 1) fjerne en ældre satirisk aprilsnar-artikel omhandlende Boligselskabet AAB, fra netmediet – ThePeoplePress.com, 2) underskrive på, at jeg ikke fremover, ved afdelingsmøder, ville rette kritik mod AAB og deres medarbejdere, 3) underskrive på, at jeg ikke fremover – ville skrive kritiske artikler via eget netmedie – ThePeoplePress.com – eller ved brug af andres medier.
… Et sådant unikt og tilbudt udenretsligt forligsforslag, det ville jeg gerne have til gennemsyn hos min daværende advokat Jens Fisker (nu på barsel), men det ønskede Boligselskabet AAB ikke at efterkomme, og kort tid efter modtog jeg en stævning fra Københavns Boligret, hvor AAB kræver mig udsat fra min lejlighed.
Klage indgives nu til flere myndigheder!
Klage indgives nu til flere myndigheder, fordi sagen er et eksempel på utilbørligt pres mod en presseaktør.
Derudover stilles der spørgsmålstegn ved, om sagen overhovedet hører hjemme i boligretten – eller om det snarere, er et forsøg på at bruge lejelovgivningen, som et våben mod frie medier og uafhængig journalistik.
Der er tale om en sag, hvor Boligselskabet AAB forsøger at sanktionere journalistik gennem boligudsættelse.
En sådan praksis fra Boligselskabet AAB, rummer en farlig præcedens, der bestemt ikke hører hjemme i Danmark eller i et demokrati, med grundlovssikret ytringsfrihed.
Når magtfulde aktører forsøger at lukke munden på dokumenterbar kritik, gennem private repressalier, så har vi som samfund et problem, der nu går ud over én chefredaktør og hans bolig, – det er undertegnedes klare og entydige oplevelse!
Principiel sag for medier og politikere
Sagen rejser alvorlige spørgsmål om:
- Er vores pressefrihed under pres fra private magtfulde aktører?
- Skal magtmisbrug af lejelovgivningen forhindres fremadrettet?
- Er mulighederne for juridisk opbakning til redaktører og whistleblowere i udsatte positioner, – er den tilstrækkelig på indeværende tidspunkt?
ThePeoplePress.com var – og er undervejs med at afdække sager, med kritiske vinkler på AAB’s ledelse og boligforvaltning, – og hvis undertegnede igangsætter og publicerer en sådan række artikler om AAB på netavisen – ThePeoplePress.com eller et andet medie, så mister jeg måske min bolig.
… Det er bestemt ikke ok i et land som Danmark, med stolte demokratiske traditioner og en grundlovssikret ytringsfrihed, i form af Grundlovens §77.
Derfor i nedenstående … Kontaktoplysninger til journalister, hvis yderligere oplysninger og dokumentation ønskes:
────
Marcus Vigilius Brendstrup
Chefredaktør for ThePeoplePress.com
CEO for MVmdcc.com
E-mail: MVmdcc@gmail.com
Tlf: +45 9390 9348
