Kender du computerspillet, – My Justice?

hvis ikke, så læs videre, for du har meget vel allerede købt spillet og dets præmis for retfærdighed, – endda uden at vide det !

───

I sammenhæng med Priden på Københavns Rådhusplads, var undertegnede på en fotoopgave.

Pludselig ser jeg et Just Eat bud, der skal aflevere mad til nogle festende mennesker på Københavns Rådhusplads.

… Midt i alle Pridens ‘farvede’ mennesker, der fremstod hun som en kvinde, fra en anden tid. Ingen makeup. Ingen læbestift etc. Blot glad ved at være sit naturlige selv, med sin orange hjelm, orange trøje og orange rygsæk.

På sin egen naturlige måde, passede hun fint ind i festlighederne, der omgav hende.

… hun passede sit arbejde, og blev glad, da jeg positivt interagerede med hende, et menneske over for et menneske, – da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede af hende.

───

Når jeg nu genser billedet, under fotoredigeringen, – så ser jeg en ung kvinde, der har nogle forældre, der er stolte af hende. Måske fordi, hun tager et arbejde, der normalt kræver lidt mere robuste typer end hendes mindre robuste kropsbygning, – for hun var ikke så stor, men hun var stolt og glad for at tage vare på sig selv.

───

… jeg husker godt den tid, hvor studier og studiejob, lektier, lidt socialt liv, – og i mit tilfælde, månedens kæreste … alt skulle passes, hvis man skulle have en dejlig hverdag.

Det var en skæg tid, – hvor jeg nu bedrøves, med opmærksomhed på de mange nationale- og internationale konflikter, der omgiver os, samt mediernes adrenalin-pumpene overskrifter, – ja, også sociale medier, designede til at indfange og fastholde vores opmærksomhed omkring utallige ligegyldigheder, og muligheder for tilkøb af endnu flere … materielle og immaterielle ligegyldigheder.

───

… det er vigtigt, at vi fremover som danskere og mennesker, tager kontrollen tilbage med, hvilke værdier, der skal styre og inspirere vores hverdag og liv.

Som det er i dag, – der har vi som mennesker i Danmark, og bestemt også i andre lande, i al for stor en grad, – … ladet os omdanne til aktive instrumenter for få menneskers kapital-akkumulering. Vi er som borgere, undervejs med at blive – The Artificial Intelligence – styret og manipuleret af sociale mediers algoritmer, hvis primære formål, er øget kapital-akkumulering til de få, uden reel interesse for dét eller de omkringliggende samfund.

Det er en farlig udvikling, – fordi mange mennesker, reelt har givet slip på kontrollen over eget liv, selvom de oplever – at have kontrollen med eget liv. Det er blot ikke deres eget liv, men derimod et liv, designede til at give den enkelte borger oplevelsen af, at have livsindhold og meningsfuldhed, igennem et bombardement af materielle- og immaterielle ligegyldigheder.

───

… nogle læsere, vil sikkert mene, at jeg går for langt i mine kritiske refleksioner, omkring vort samfund og borgernes mentale beskaffenhed, samt også vort verdenssamfunds- og verdensborgernes mentale beskaffenhed. I så fald, så giv det blot en overvejelse, hvad jeg skriver nu, i det efterfølgende:

Forestil dig, at der kom et nyt computerspil på markedet, med navnet My Justice!

… Et af computerspillets temaer, er naturligvis retfærdighed. Dette temas forløb, tager sin begyndelse på følgende vis:

… Gruppe A dræber 1200 mennesker fra Gruppe B og kidnapper 150 mennesker fra Gruppe B. Gruppe B, dræber nu mere end 40.000 mennesker fra Gruppe A, bomber Gruppes A’s hospitaler, og hindrer Gruppe A’s mennesker i at få mad og drikke. Og, hvis du i danske medier, ved et interview med eksempelvis BT, udtaler dig positivt om Gruppe A’s krigshandlinger, så kommer du i fængsel. Sender du penge til Gruppe A’s krigshandlinger, så kommer du også i fængsel. Sender du derimod penge til Gruppe B’s krigshandlinger, via en nødhjælpsorganisation, så kan du trække det fremsendte beløb fra i skat. Hvis du starter en virksomhed, der producerer våben til Gruppe B’s krigshandlinger, så er det ikke strafbart, hvis du sender våbnet i adskilte smådele, til Gruppe B. Og, hvis din virksomhed er rigtig dygtig til at tjene penge, på at udvikle og sende våbendele til Gruppe B, så får du en bonus fra ATP, i form af en stor investering i din virksomhed, så du kan udvikle og sende endnu flere våbendele, ud i den store verden. Hvis du derimod starter en virksomhed, der sender våbendele eller funktionsdygtige våben til Gruppe A’s krigshandlinger, så kommer du i fængsel.

Computerspillet My Justice, er naturligvis pakket ind i en flot æske, når man køber det fra nyt, – hvor der på bagsiden er følgende produktbeskrivelse:

… Et fremragende computerspil, der vil lære dine børn og voksne venner, at forstå retfærdighed og menneskerettigheder, som det praktiseres i verden.

───

VIL Du købe dette computerspil til dine børn, eller til en hyggelig aften med dine venner?

Det tvivler jeg på, men ikke desto mindre, så er det præcis dette geopolitiske spil, mange mennesker i Danmark og internationalt, faktisk køber, med en næsten ukritisk accept af computerspillets præmis, – My Justice.

Forstil dig så, at du skal kigge den unge pige i øjnene på billedet, med den orange hjelm, – og fortælle hende, – ”at når du først begynder at spille computerspillet My Justice, så vil du få det meget bedre. Du vil ikke længere bekymre dig om verdens beskaffenhed, for alt bliver indlysende klart og forståeligt for dig, når du først begynder at spille computerspillet – My Justice”.

───

Den personlige frihed, som mange mennesker oplever … baserer sig i al for stor en grad, på tillærte værdier, fra nationale medier og sociale medier.

Alt for mange mennesker, har ladet sig programmere af nationale medier og sociale medier, – og reelt er mange mennesker endt som … The Artificial Intelligence … i eget liv.

Det er min anbefaling, at vi passer langt bedre på naturen og os selv, som levende væsner og individer, der relaterer sig til hinanden – menneske og menneske imellem, frem for via sociale medier.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com

.