───

… igennem dagen, har jeg set nyheder fra flere lande, omtalende og beskrivende eksplosionerne i Libanon, fra både personsøgere og Walkie Talkies.

Ingen har endnu taget ansvaret, men mange medier vurderer angrebet til at være udført af Israel og Mossad.

Hvad der er tankevækkende, – det er flere af medierne, nærmest udtalte beundring for det sofistikerede i angrebets teknologiske form. Og endvidere, så omtales de personer, der har båret de eksploderende enheder, – … de omtales alle som … Hizbollah-soldater.

Realitetssansen i en sådan oplysning, er som grebet ud af en propaganda kampagne, der skal legitimere rigtigheden af enhver dræbende handling, – mod mennesker i et andet lande. For det ved vi jo allerede, de er jo terrorister! NEJ – det er lige præcis, hvad vi ikke ved, fordi, hvert af de mennesker, der nu er såret eller døde, de har aldrig haft en sigtedes rettigheder, nemlig at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Hvad de derimod har haft, det er en teknologisk enhed, med sprængstof, der kan have mange forskellige brugere mm.

… sprængningen af alle disse teknologiske enheder i Libanon, er kort og godt, en terrorhandling.

Såfremt, det dokumenteres, at Israel har ansvaret for disse mange sprængninger, så er det ikke blot en terrorhandling, men en reel krigserklæring mod Libanon, fra Israels side.

Hvad der derfor reelt foregår lige nu og hér, det er en meget farlig konflikteskalering, der kan igangsætte en storkrig i mellemøsten, hvor flere muslimske lande og deres forskellige underliggende militære grupperinger, går i fælles front mod Israel.

Israel, de er naturligvis ikke naive, om, at det kan være konsekvensen af et sådant angreb i Libanon, upåagtet af om Israel er ansvarlige for angrebet. Derfor må man spørge sig selv, – hvem er Israels nuværende og fremadrettede strategiske alliancepartnere, i en sådan mulig eskalerende krig … storkrig. Og, hvilken eller hvilke fordele, har disse alliancepartnere i en sådan eskalerende storkrig.

Flere læsere, vil med netop ovenstående formulerede spørgsmål, pege på USA. Men, er man opmærksom på USA’s igangværende præsidentvalg, og de politiske holdningsfløje, der eksisterer i USA, uafhængigt af partimæssige politiske tilhørsforhold, så er der mange amerikanere, der ønsker USA fokuserer på at løse nationale kritiske forhold, frem for at være verdenssamfundet politimand.

… så, det er ikke så entydigt USA, som land, der er Israels strategiske alliancepartner, men hvem i USA er det så, for Israel kan ikke håndtere en krig med flere mellemøstlige lande, uden støttende partnere.

───

Krigen mellem Ukraine og Rusland, har fra sin spæde start, været set og beskrevet, som en angreb fra Rusland mod Ukraine, med ser man lidt dybere i flere års handlinger, – … ikke blot mellem Ukraine og Rusland, men også USA samt flere Europæiske lande, – så ses en koldskrigslignende situation, der overgik til en ’varm’ krig mellem Rusland og Ukraine. To lande, som hvis de ikke bekrigede hinanden, men derimod samarbejdede og handlede sammen, og havde handelssamarbejder med flere Europæiske- og Afrikanske lande, samt også Latinamerikanske lande, og naturligvis Asiatiske lande … så ser vi ind i en helt ny magtmæssig verdensorden.

USA er ikke længere hegemon (et land, havende et overherredømme). Og Europa, er derfor ikke længere i en strategisk sikkerhedspolitisk alliance med overlegen militærmagt.

En situation, der gør meget usikkert for mange Vestlige lande.

───

Ser man krigsteoretisk på konflikten mellem Rusland og Ukraine, – hvor Vesten og USA forsat støtter op omkring, Ukraine, – så vil ethvert land, der ønsker sig en ny verdensorden, hvor USA’s og Europa’s magtmonopol opbrydes, – der vil militære strategiske analytikere se efter en mulighed, for at sprede krigen til andre lande, så USA og Europa, nu skal hjælpe flere lande, hvorved USA og Europas, militære magt, bliver mindre slagkraftig i de enkelte indsatsområder. Det stiller USA og Europa, i en situation, hvor flere nationale økonomiske midler, nu skal afsættes til strategiske militære indsatser i ’fremmede’ lande. En udvikling, der ikke alene udtrætter USA og Europa militært, men også Økonomisk. Og, endnu engang, så bør man stille sig spørgsmålet, hvis en sådan militærmæssig- og økonomisk udtrættede situation – eskalerer igennem en årrække, hvem er så de store vindere. Ikke nødvendigvis Europa og USA, fordi ikke pro-Vestlige lande, og deres ressourcer og fremadrettede handels og udviklingsmuligheder, – det stiller USA og Europa i en forhistorisk interessant position, men i en reelt fremadrettet … meget mindre interessant og væsentlig position.

Så, Europa og USA, skal tilbage til det strategiske skrivebord, og stille sig det vigtige spørgsmål, – nemlig, hvorledes gør vi os interessante og nødvendige i den fremadrettede globale udvikling.

Krig, – det vil meget vel afkoble Europa og USA, hvis vi over en årrække … ikke fokuserer og involverer os i strategiske succeskritiske alliancer, med andre lande, upåagtet af landenes holdninger, til mange kritiske vigtige forhold for Vestlige lande, – eksempelvis menneskerettigheder. Vi må meget vel, – … se og acceptere, at andre landes udvikling, på linje med de Vestlige landes udviklingshistorie, har alt andet end behagelige perioder, for mange mennesker i de enkelte lande, indtil de er kommet igennem en vanskelig udviklingsfase.

… hvis vi ønsker menneskerettigheder respekteres, så er vejen her til, at bidrage til – at mindre udviklede lande, – at de kommer hurtigt og sikkert igennem de ubehagelige kritiske udviklingsfaser, som Europa selv benyttede mange årtier på at gennemgå.

Vi står over for en svær periode, – … men med rette fokus og forståelse for den fremtidige globale udvikling og dens muligheder, så har der historisk set, ikke være et sådant ståsted som netop nu, hvor så meget kan ændres til det bedre, for hele globale verdensbefolkningen.

At flere landes ledelse og militær, samt erhvervsliv, reagerer beskidt og angstneurotisk, – det skyldes såvel manglede faglig indsigt i det udviklingsforhold og udviklingsmuligheder, der nu omgiver dem, og derfor afledte behovet for et globalt generationsskifte, så yngre og mere internationalt orienterede mennesker, med stor faglighed, beklæder vigtige ledelsesposter, frem for retoriske- og manipulerende begavelser.

Vi står over en global udvikling, der kræver meget anderledes tænkende mennesker, på mange vigtige poster, såvel nationalt som internationalt.

… det er ikke længere nok at skræmme sin befolkning, til at følge sig og sine beslutninger, samt periodisk slette sine sms beskeder, eller oplyse, at særlige befolkningsgrupper, spiser naboens kat eller hund.

Befolkningen er med de sociale medier, og afledt stort omfang af selvuddannelse, blevet langt mere medie- og kildekritiske, hvad reelt betyder, befolkningen kræver langt dygtigere ledere, der evner at kommunikere med sin befolkning, med respekt og oprigtig interesse for sin befolknings interesser, samt også indgå i en ligeværdig dialog med andre lande og dens befolkning.

───

Så, vi behøver et globalt lederskifte, til langt dygtigere nationale- og internationale ledere.

Med venlig hilsen

Marcus Vigilius Brendstrup

CEO for MVmdcc.com 

NB. Hvis du som læser, ikke har haft tid til at gøre dig bekendt med de triste konsekvenser eksplosionerne i Libanon, så har DR’s Nyheder, produceret et sobert indslag, der uden et høfligt og behageligt filter, viser konsekvenserne af sprængningerne, for mange mennesker. Her er linket, til dette indslag:  https://www.dr.dk/nyheder/udland/i-libanon-har-laeger-og-sygeplejersker-knoklet-uafbrudt-jeg-troede-kun-det-her-skete#!/