… og retten gengav vidneudsagn forkert: Ny sag rejser alvorlige spørgsmål om retssikkerhed for PTSD-ramte soldater.

Kort intro

En PTSD-ramt Afghanistan-veteran fik i 2024 opsagt og ophævet sit lejemål, af boligforeningen AAB, efter klager fra AAB afd 19’s afdelingsformand Suzanne Dorothy Whincup — samme person, som er en central figur i flere sager og problemer, der udspringer af AAB Afd. 19 og dens bestyrelse. Sager og problemer, som Boligforeningen AAB’s administrerende direktør Peter Basland er velbekendt med, – og ligeså er Charles Thomassen, der er formand for AAB’s organisationsbestyrelse. Og ingen indgriben sker fra disse to ledende personer, fra Boligforeningens AAB’s topledelse. En besynderlig situation, når man påtænker, at Boligforeningen AAB blev stiftet i 1912, med henblik på at hjælpe arbejdere og udsatte borgere, til en god boligsituation og fair månedsleje. Men, en ny og anden kultur, synes undervejs hos Boligforeningen AAB. En kultur og afledt ledelsessituation hos AAB’s topledelse, hvor udsatte beboere søges udsat på indicier. Det finder redaktionen hos ThePeoplePress.com stærkt foruroligende, og derfor er vi gået ind i denne sag.

Long-read analysen viser

Retten frifandt veteranen

Men long-read analysen viser:

➡️ Retten gengiver mindst ét vidne forkert i dommen.

➡️ Et centralt bestyrelsesmedlem indrømmede at have ingen viden — men dommen skriver det modsatte.

➡️ Det underminerer dele af sagen og rejser systemiske spørgsmål om behandlingen af sårbare veteraner.

Hvorfor dette angår veteranmiljøet

PTSD, særligt hos soldater der har været udsendt, indebærer:

behov for nattero,
undgåelse af støj og sociale triggers,
ændret døgnrytme,
perioder med isolation,
vanskeligheder ved sociale konfliktzoner.

Men disse reale symptomer bliver ofte misforstået og kriminaliseret i det civile system.

Denne sag viser:

boligforeninger ved ikke, hvordan PTSD fungerer,
klager tolkes ikke i lys af traumer,
beboerdemokrati kan misbruges mod veteraner,
retten beskytter ikke veteraner mod fordomme,
dommen glatter bevismateriale ud,
domstolen har ikke kompetencer til at vurdere militære traumer.

Derfor har sagen bred betydning!

De fire vigtigste pointer veteran-organisationer bør reagere på!

A. AAB ophævede et lejemål baseret på en bestyrelsesformands irritation

→ ikke på objektive beviser.

B. Et vidne indrømmede direkte at have ingen viden

→ men, dommen skriver noget helt andet.

C. Retsafgørelsen ignorerede PTSD som et væsentligt moment

→ selvom det er afgørende for vurderingen af “normal adfærd”.

D. Sagen rejser spørgsmål om retssikkerhed for veteraner i civilsystemet

→ specielt i boligforeninger, hvor interne magtforhold kan være stærke.

4. Anbefalinger til veteranmiljøet og NGO’er

Tag sagen op politisk (Folketingets Forsvarsudvalg & Retsudvalg),
Udfærdig en rapport om civile myndigheders manglende PTSD-kompetence,
Kræv PTSD-sagkyndige ved konfliktsager i boligforeninger,
Opfordre Domstolsstyrelsen til at undersøge dommens uoverensstemmelser,
Støt veteranens anke (hvis han vælger det),
Inddrag Forsvarsministeriet og Veterancentret.

───────

Baggrundsoplysninger ( yderligere tilføjelse af den 30. november 2025, til denne pressemeddelelsen af 29. november 2025)

Advokatprøven: Da en PTSD-ramt veterans liv blev eksamensmateriale

Hvad dommen ikke fortæller er, at sagen ikke blev ført af den advokat, der står anført i dommens hoved – AAB ansatte advokat Michael Armin V. Hansen

Den blev i stedet ført af AAB ansatte advokatfuldmægtig Josefine Egelund Pedersen, som del af sin advokatprøve.

Advokatprøven er den afsluttende retssagspræstation, som en fuldmægtig skal gennemføre for at opnå beskikkelse. Det indebærer, at den fuldmægtige:

– fører sagen alene i retten,

– udspørger vidner,

– fører procedure,

og bærer hele det faglige og etiske ansvar for sagen – dog formelt under supervision af en beskikket advokat.

I denne sag var den ansvarlige advokat Michael Armin Hansen, men hans navn står som eneste advokat i dommen — selvom han ikke førte sagen.

Konsekvensen:

Læser man dommen, tror man, at en erfaren advokat førte sagen, men i virkeligheden var det en prøvesag for en advokatfuldmægtig.

Men endnu vigtigere:

– En PTSD-ramt veterans hjem, livssituation og stabilitet blev anvendt som øvelsesscenarie for en advokatprøve.

Dette rejser en række alvorlige spørgsmål:

– Er det acceptabelt, at svage borgere indgår i prøvesager uden gennemsigtighed?

– Hvorfor fremgår det ikke af dommen, hvem der faktisk førte sagen?

– Er der fare for, at komplekse sociale og psykiske problemstillinger bagatelliseres, når sagen bruges som øvelse?

– Og hvorfor skriver retten ikke, at der var tale om en fuldmægtig, når det har betydning for vurderingen af proceduren?