Pressemeddelelse: ThePeoplePress.com har orienteret centrale myndigheder, om dokumenterede habilitetsspørgsmål, i sager mellem lejere og Boligforeningen AAB, behandlet ved Københavns Boligret!

Københavns – 8. januar 2026

ThePeoplePress.com og Whitestone-Advocacy.com har fremsendt dokumenteret materiale til Justitsministeriets justitsminister Peter Hummelgaard, Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz og retspræsidenten ved Københavns Byret Nikolaj Aarø-Hansen, samt Folketingets Retsudvalg – med anmodning om, at instanserne forholder sig til en række forhold, der kan rejse spørgsmål om strukturel habilitet, domstolenes uafhængighed og borgeres retssikkerhed.

Baggrunden er ThePeoplePress.com’s længerevarende journalistiske arbejde, med sager mellem lejere og Boligforeningen AAB, herunder sager ved Københavns Boligret og Fogedret.

Som led i dette arbejde har redaktionen undersøgt AAB’s juridiske repræsentation og dokumenteret, at advokat Dennis Pagh Asanovski – der optræder som partsadvokat for AAB – samtidig varetager funktioner og organisatoriske roller i relation til domstolssystemet, herunder som konstitueret retsassessor ved Københavns Byret, samt gennem repræsentation i domstolsrelaterede organisationer.

Efter ThePeoplePress.com’s vurdering giver disse samtidige roller anledning til, at de ansvarlige myndigheder foretager en uafhængig vurdering af, om forholdene rejser strukturelle habilitetsmæssige spørgsmål med betydning for borgeres retssikkerhed.

De kontaktede instanser er anmodet om at fremkomme med eventuelle bemærkninger, senest den 22. januar 2026.

Advokat Dennis Pagh Asanovski er forelagt oplysningerne, og har haft mulighed for at kommentere på dem. Han har valgt ikke at afgive bemærkninger.

ThePeoplePress.com har i dag offentliggjort en baggrundsartikel, der beskriver de sager og undersøgelser, som ligger til grund for henvendelserne, og som sætter fokus på retssikkerhed for lejere i det almene boligselskab AAB, samt på strukturelle forhold i retsplejen.

PS. Baggrundsartiklen, kan læses via dette link

… Redaktionen afventer nu myndighedernes vurderinger.

Kontaktmulighed for journalister, ved presseakkreditere medier:
Whitestone-Advocacy.com
– E-mail: MVmdcc@gmail.com